Når elskende må skilles

Det begyndte så umærkeligt.

Småbitte hukommelsesudfald, herregud, vi bliver jo ældre, det er der ikke noget at sige til, og så mere omfattende udfald, og lægen blev opsøgt. Det tog ham ikke mange minutter at konstatere demens eller alzheimer, og vi blev sendt videre til Skejby.
Grundige og venlige undersøgelser, mange spørgsmål, mange opfølgende konsultationer. Kørekortet måtte min suveræne mand udi bilkørsel lægge til side, og nøjes med at blive transporteret af mig, den lidet erfarne bilist. Det var jo altid Gunnar, der kørte, altid ham der bragte os gennem Europa til det elskede Toscana, altid ham, der hentede mig når jeg var i byen.
Så gik der nogen tid, og vi talte om, at de tabletter, der skulle forhale sygdommen gudskelov virkede.
Indtil de ikke gjorde det mere, og meget begyndte stille at fortabe sig for Gunnar. Den videnskab, han var så lidenskabeligt forankret i, og den artikel, som han udarbejdede efter sin pension og fik antaget af et videnskabeligt forlag: The Bohr Haldane effect, slog for alvor hans navn fast i videnskabelige kredse.

Det vi var.
Vort liv var fuld af lidenskab, for hinanden, for vores sønner, for vores arbejde, og for den omverden der blev stedse mere misbrugt med forurening af hav og miljø som følge. Vores opmærksomhed og vores sorg har længe været vendt mod det liv, der forsvinder, og den kyniske ligegladhed et profitsamfund lever af. En af Gunnars videnskabelige forbilleder, var, og er, den danske zoolog og fysiolog ved Københavns Universitet, August Krogh, 1874 – 1949. Allerede 1896 konstaterede han, at jordens overfladetemperatur afhang af atmosfærens CO2 indhold, og konkluderede, at forbrændingen af kul var en afgørende faktor for stigningen.

Og nu, hvor en del af Gunnars verden er svær at nå for ham, er det min forpligtelse til at lade min elskede komme til orde, gennem mine ufuldstændige og utilstrækkelige vidnesbyrd om det han var, og det han stod for.

For ikke længe siden kørte vi Gunnar til et nærliggende plejehjem,
og kærligheden mellem os står urokkeligt, til trods for at vores fælles hjem nu er delt i to.

♥

Hvem var Alzheimer?
Alois Alzheimer levede fra 1864 til 1815. Han var tysk læge og neurolog. 1906 observerede og beskrev han de forandringer i hjernen, der i dag har fået hans navn, alzheimer.

Filmen

"ADDA"

Book et foredrag