Tidetanker

Tidetanker ved midnat


Tidetankerne blev ganske anderledes end jeg havde forestillet mig, og i nat satte jeg mig til at skrive med det sidste glas champagne på skrivebordet, mens mørket uden for mit vindue endnu blev oplyst af de sidste hendøende raketter.


Nytårstalen! Dronningen abdicerer. Denne tale, der skulle blive den sidste, er den smukkeste, hun har holdt. Gaza, Israel, Palæstina, klima, alt fik hun sat ord på. Endnu vidste nationen ikke, hvad der ville komme. Først da hun talte om sin alderdomssvækkelse, blev det klart, at noget stort forestod. Der er et lille år mellem hende og mig. Vi er begge fra april, og Margrethe med prinsessekrøllen, som mor forgæves prøvede at lave på mig, har fyldt min barndom. I min ungdom mente jeg som troende venstreorienteret, at kongehuset skulle afskaffes. Til vrede og fortvivlelse for min far, der var en kongetro gammel garder. Mit syn på monarkiet ændrede sig i de modnere år, og jeg anerkendte, at lille Danmark blev glimrende repræsenteret af Dronningen. Siden moderniserede kongehuset sig, og i stedet for jagter på kronvildt og andet skydebart, begav monarkiets kronprins med sin kronprinsesse sig ud i foreteelser som Royal Run, hvor den unge kongelige familie løb side om side med ”helt almindelige danskere.” Men eventyrglansen er dog langt fra borte. Der er guldkareter, gallakjoler og uniformer, strålende fester, som folket via tv eller stående foran Amalienborg kan beskue fra gadeplan. Et farverigt eventyr fra gamle dage, og samtidig et nutidigt eventyr, hvor vort kongehus nøje følger fortællingerne om søn nummer to. Han er nemlig en for meget. Og sådan en skaffede man sig mere eller mindre diskret af med. Vores kongesøn nummer to slog sig lidt i tøjret, og blev dog alligevel anvist en plads i udlandet. Nådesløst overflødig. Kongesøn nummer et skal som tronarving stå alene og sejrende tilbage. Således har Monarkiet fået alt på plads til tronskiftet, og intet brodermord er nødvendigt.


Margrethe er den tredje monark i min levetid. Kong Christian den tiende, kong Frederik den niende. Margrethe den anden, og jeg kommer den fjortende januar til at leve i kong Frederik den tiendes tid.


Tak, Margrethe, for de tooghalvtreds år.