Helgoland

Helgoland, øen der ikke ville dø




Vi var der for nogle år siden. Fascinationen af øen sidder stadig i os, og trods en lille frygt for omladningen fra det store skib, Lady of Büsum, til en barkasse, der sejler os ind til havnen, har vi besluttet at gentage besøget snarest.


Helgolands historie er ganske omtumlet. I dag har øen omkring tusind beboere af nordfrisisk afstamning. I middelalderen ejede den danske konge den. I fjortenhundredetallet kom den under hertugdømmet Slesvig, og i 1533 trak kong Christian den tredje lod om øen mellem sig og sine to brødre. Han tabte, og øen kom under Gottorperne, men kom igen på danske hænder i 1714. 1807 under Napoleonskrigene besatte Storbritannien den, og så blev den britisk. Engelske handelsmænd omdannede øen til et varelager, og etablerede søbade, som Helgolænderne tjente godt på.


1890 byttede Briterne øen med Tyskerne, og fik til gengæld Zanzibar. Tyskerne var ligeglade med turister og søbade og omdannede øen til flådebase, og 1914 blev Helgolænderne beordret til at forlade deres hjem. Øen var nu omdannet til Tysklands vigtigste base og støttepunkt for Ubåde.1918, efter 1.verdenskrigs afslutning, fik Helgolænderne tilladelse til at vende tilbage, hvorefter sejrherrerne forlangte at øen blev demobiliseret, og ødelagde havnen. Turisterne kom tilbage, og i 1930erne, da Tyskland igen oprustede, holdt man sin befolkning i humør ved at gøre Helgoland til et af knudepunkterne for ferieafslapning; Kraft durch Freude, som det hed. Ud af al denne Freude udsprang en masse Kraft, og anden verdenskrig var en realitet.
Den 18. april 1945 fløj tusind britiske fly over øen og kastede syvtusind bomber. Alt blev ødelagt. De fleste indbyggere overlevede i en bunker. Nu skulle de evakueres, forlangte englænderne. Der var heller ikke noget tilbage at leve af. 1947 besluttede den engelske regering at fjerne øen fra jordens overflade én gang for alle. God damm it! Sink that Island!


Trods det, at man anvendte sekstusind tons sprængstof lykkede det kun at få lavet nogle dybe kratere. Da støvet fra de nedfaldne klippestykker og betonelementer havde lagt sig, lå øen der stadig, og der var opstået et plateau, der ikke havde været der før. Det kaldte de hjemvendte beboere Mittelland. Øen besad nu et Oberland, et Unterland og et grønt og frodigt Mitteland. Englænderne vendte øen ryggen og lod som om den ikke eksisterede.


Himlen, havet og fuglene var os dengang så nær, og øen så fortryllet, at den ikke vil slippe sit tag. Vi må tilbage og gense den, og erindre os at fysikeren, Werner Heisenberg, tilbragte nogen tid og øen, hvor der er anbragt en mindeplade til hans erindring.





”Im Juni des Jahres 1925 gelang hier auf Helgoland dem 23-jährigen Werner Heisenberg der Durchbruch in der Formulierung der Quantenmechanik, der grundlegenden Theorie der Naturgesetze im atomaren Bereich, die das menschliche Denken weit über die Physik hinaus tief greifend beeinflusst hat.“