Thomas Manns farvel til den borgerlige humanisme.
Doktor Faustus er en foruroligende og svært fremkommelig bog, der handler om kunstnerens rolle i samfundet. Den udkom 1947, hvor Europa dårligt havde fået rystet verdenskrigens ruiner af sig. Mann forudser, at der efter ragnarok ikke mere vil kunne opstå digtere som for eksempel Goethe, det vil ikke mere være muligt for kunstneren at skabe store, varende værker. Grunden er, mener han, at det massesamfund, tiden efter krigen skabte, har kvalt den borgerlighed, der var kulturbærende i Tyskland og i Europa. Den aldrende Mann føler sig som et ensomt fyrtårn, hvis stråler lyser lige så evighedsklart som den store Goethe.
Mann har en længsel efter opfyldelse, eller udfrielse, og samtidig en viden om det forgæves i denne længsel. Forfald, nederlag og fiasko findes overalt. Hans romaner om den borgerlige families opløsning er beskrevet i romanen om den rige og velansete familie Buddenbrooks gradvíse degeneration, den er demonstreret i Troldfjeldet, hvor Hans Castorp sløser sit liv bort på et mondænt kursted for rige tuberkuløse.
Og med Døden i Venedig, lader forfatteren den borgerlige, pligtopfyldende, og korrekte komponist Aschenbach, give efter for sin skjulte homoseksuelle lyst, og betragter begærligt en skøn ung dreng, der leger med sin familie på stranden.
Og med hovedværket, Doktor Faustus, går det helt galt, da komponisten, Adrian Leverkühn, for kunstens og berømmelsens skyld sælger sin sjæl til djævelen. Hans sorte Majestæts eneste krav er, at Adrian aldrig må elske. Han skal forsage kærligheden: ”Dit liv skal være koldt, kærlighed, der varmer, er dig ikke tilladt.”
Adrian får et gennembrud, der slår verden med beundring, og ønsker at blive endnu mere berømt. Han vil én gang for alle tilintetgøre Beethovens 9. symfoni og dens menneskekærlighed.
Mann flygtede fra Tyskland som så mange andre, selv om han på ingen måde var truet af nazisterne, Hitler ville hjertens gerne beholde berømtheden, der gik i eksil i USA og derfra henvendte sig til det tyske folk. Hvordan kunne det gå så galt er det dystre tema i Doktor Faustus. Hvordan kunne den tyske kultur miste sig selv og underkaste sig barbariet?
♪