Dora
Poul
Kærtegn og kys
Whither hast thou brought me, Egypt?
"Hvem sagde det?"
"Det ved jeg ikke. Hvem?"
Dora lo og tømte sit rødvinsglas, "det lyder meget dramatisk."
De sad på to flyttekasser med et tændt stearinlys på en tredje kasse, hvor der var placeret en flaske rødvin.
"Du skal kunne din Shakespeare, frøken Halldorf," sagde Poul.
"Det siger Antonius til Cleopatra, i det øjeblik hans verden ramler sammen. Hele hans desperate fortvivlelse ligger i den sætning. Min med, hvis jeg bliver ved med at have det med dig, som jeg har haft i alt for mange år. Jeg har aldrig været forelsket i den samme kvinde så længe som i dig. Forstår din lille person det? Du sidder sikkert og tænker, at jeg skal holde op med at skabe mig."
"Lad nu være med at overdrive," sagde hun blødt, "du skal sætte vores venskab højere, end vores…"
Hun spilede øjnene op og lavede kyssemund, "end vores små sexlege."
Hun rørte ved hans hånd, "misforstå mig ikke, lige siden du gik og hviskede dit donnez moi une heure de ta jeunesse da jeg bare var en stor gymnasiepige, har du jo oplært mig til kærlighed. Og det elsker jeg dig for. Men vi skal ikke leve sammen, det ved du også godt. Hvad er der i vejen med at vi altid har hinanden? Hvis jeg gifter mig en dag, forsvinder du ikke ud af mit liv. Aldrig!"
Han drak og rullede vinen rundt i mundhulen og sank nydende, "mine kærlighedsbreve til dig gennem alle årene fortalte jo det hele. Du kan tapetsere vægge med dem,"
han så forstilt forfærdet på hende, "det håber jeg ikke, du gør petite, hvem ved, måske kan du sælge dem engang, når jeg ligger under mulde. Jeg har skænket dig Sorrento og Firenze og Rom og gud ved hvad ellers, jeg har skrevet om din gnistrende erotik, så det dampede fra papiret. Jeg vidste, du ville forstå alting, og hvor er det heldigt, at du også er intelligent. Ellers ville du være en dum blondine med en fuldendt krop, lange ben, en yndig amorbue og øjne, en stakkels mand kan drukne i.
Min gamle mor begreb ikke, at jeg sad og skrev alle vegne, hvor vi slog os ned. Hun sad nu alligevel med sin Agatha Christie og dryssede cerutaske ud på mine bukser.
Men alt i alt er du ikke god for min sjælefred, Dora.. For fanden, pigebarn, jeg var jo besat af dig i gymnasiet. Og nu bliver jeg nødt til at rejse. Skidt med skolen, jeg var ved at køre træt alligevel. Jeg gider ikke ungdomsoprøret, og jeg gider ikke de grimme unge kvinder, der klæder sig af helvede til og siger, de er rødstrømper. Så nu forlader den gamle lærer af den gamle skole skuden for at være i nærheden af sin ældgamle mor, der ikke er hvad hun har været, men hun nærmer sig også halvfems. Kommer du ikke over og bor hos mig? Du kan vel male ligeså godt dér som her.
Ester er ellers klar til at flytte med, men hun bliver her, det er bedst for vores forhold, og giftes vil jeg under ingen omstændigheder. Det ved hun godt. Nu er jeg blevet femoghalvtreds uden at der har ligget et kvindehoved på puden hver morgen. Dit måtte godt ligge der. Men du vil vel ikke.
Jeg plejer aldrig at have hemmeligheder for Ester, og jeg har fortalt om dig. Hun er jaloux, det er jo sørgeligt at du volder os ældre mennesker så megen sorg, synes du ikke? Sig noget, dumme unge."
Hun strakte benene fra sig og kiggede på sine fødder,
han kiggede med, og sagde at han var yderst taknemmelig for at hun ikke gik i de der rædselsfulde plateausko, der fik pigerne til at se ud som de havde klumpfødder.
"Der er så meget at sige, Poul." Hun tog hans hånd og lagde den i sit skød.
"Skal jeg sige, at du er min gode hyrde, skal jeg sige at du har opdraget mig til at tage imod kroppens, ordenes og samtalens gaver. Jeg elsker far og mor, men uden din påvirkning havde jeg måske siddet på kontor, eller læst et eller andet pænt på universitetet, eller var blevet sygeplejerske,
tilbage til forsiden
Poul
Kærtegn og kys
Whither hast thou brought me, Egypt?
"Hvem sagde det?"
"Det ved jeg ikke. Hvem?"
Dora lo og tømte sit rødvinsglas, "det lyder meget dramatisk."
De sad på to flyttekasser med et tændt stearinlys på en tredje kasse, hvor der var placeret en flaske rødvin.
"Du skal kunne din Shakespeare, frøken Halldorf," sagde Poul.
"Det siger Antonius til Cleopatra, i det øjeblik hans verden ramler sammen. Hele hans desperate fortvivlelse ligger i den sætning. Min med, hvis jeg bliver ved med at have det med dig, som jeg har haft i alt for mange år. Jeg har aldrig været forelsket i den samme kvinde så længe som i dig. Forstår din lille person det? Du sidder sikkert og tænker, at jeg skal holde op med at skabe mig."
"Lad nu være med at overdrive," sagde hun blødt, "du skal sætte vores venskab højere, end vores…"
Hun spilede øjnene op og lavede kyssemund, "end vores små sexlege."
Hun rørte ved hans hånd, "misforstå mig ikke, lige siden du gik og hviskede dit donnez moi une heure de ta jeunesse da jeg bare var en stor gymnasiepige, har du jo oplært mig til kærlighed. Og det elsker jeg dig for. Men vi skal ikke leve sammen, det ved du også godt. Hvad er der i vejen med at vi altid har hinanden? Hvis jeg gifter mig en dag, forsvinder du ikke ud af mit liv. Aldrig!"
Han drak og rullede vinen rundt i mundhulen og sank nydende, "mine kærlighedsbreve til dig gennem alle årene fortalte jo det hele. Du kan tapetsere vægge med dem,"
han så forstilt forfærdet på hende, "det håber jeg ikke, du gør petite, hvem ved, måske kan du sælge dem engang, når jeg ligger under mulde. Jeg har skænket dig Sorrento og Firenze og Rom og gud ved hvad ellers, jeg har skrevet om din gnistrende erotik, så det dampede fra papiret. Jeg vidste, du ville forstå alting, og hvor er det heldigt, at du også er intelligent. Ellers ville du være en dum blondine med en fuldendt krop, lange ben, en yndig amorbue og øjne, en stakkels mand kan drukne i.
Min gamle mor begreb ikke, at jeg sad og skrev alle vegne, hvor vi slog os ned. Hun sad nu alligevel med sin Agatha Christie og dryssede cerutaske ud på mine bukser.
Men alt i alt er du ikke god for min sjælefred, Dora.. For fanden, pigebarn, jeg var jo besat af dig i gymnasiet. Og nu bliver jeg nødt til at rejse. Skidt med skolen, jeg var ved at køre træt alligevel. Jeg gider ikke ungdomsoprøret, og jeg gider ikke de grimme unge kvinder, der klæder sig af helvede til og siger, de er rødstrømper. Så nu forlader den gamle lærer af den gamle skole skuden for at være i nærheden af sin ældgamle mor, der ikke er hvad hun har været, men hun nærmer sig også halvfems. Kommer du ikke over og bor hos mig? Du kan vel male ligeså godt dér som her.
Ester er ellers klar til at flytte med, men hun bliver her, det er bedst for vores forhold, og giftes vil jeg under ingen omstændigheder. Det ved hun godt. Nu er jeg blevet femoghalvtreds uden at der har ligget et kvindehoved på puden hver morgen. Dit måtte godt ligge der. Men du vil vel ikke.
Jeg plejer aldrig at have hemmeligheder for Ester, og jeg har fortalt om dig. Hun er jaloux, det er jo sørgeligt at du volder os ældre mennesker så megen sorg, synes du ikke? Sig noget, dumme unge."
Hun strakte benene fra sig og kiggede på sine fødder,
han kiggede med, og sagde at han var yderst taknemmelig for at hun ikke gik i de der rædselsfulde plateausko, der fik pigerne til at se ud som de havde klumpfødder.
"Der er så meget at sige, Poul." Hun tog hans hånd og lagde den i sit skød.
"Skal jeg sige, at du er min gode hyrde, skal jeg sige at du har opdraget mig til at tage imod kroppens, ordenes og samtalens gaver. Jeg elsker far og mor, men uden din påvirkning havde jeg måske siddet på kontor, eller læst et eller andet pænt på universitetet, eller var blevet sygeplejerske,
tilbage til forsiden
