Reflektioner

Forfatter Adda Lykkeboe

Endnu en september i Toscana

 

 

I år var det 26. gang vi boede på det elskede sted, Colle ai Lecci. September måned er en dejlig måned. Vinmarkerne venter på at blive høstet, der er fok ude hver dag og se til druerne: Hvornår er det den helt rigtige dag at høste?
Den første uge i september byder San Gusmé, en nærliggende lille by, på en uges festligheder. Vinsmagning fra de omliggende brug, udstilling af lokale kunstnere, det store Palio væddeløb med tønder, hvor mænd triller vintønder gennem de stejle gader, konferencer om områdets fremtid … en livlig og vigtig uge for den lille by.

Dens historie går langt tilbage. I 1370 blev det lille beskedne sted befæstet med Sienas hjælp, og mellem 1477 og 1479 blev murene yderligere befæstet. I dag bor der omkring 200 mennesker.

 

Vi, der gennem årene så at sige har kørt Toscana tyndt, ”nøjes” nu med besøg i de nærmeste byer, hvor vi kender butikker, brugser og barer. Vi kører til Siena en gang om ugen for at suge den magiske by til os. Men det allervigtigste er at være på Colle, i vores lejlighed, eller ude i haven under parasollen, hvor vi har udsigt over vin og olivenmarker. Dér er lige så stille som her i Ajstrup, men udsynet er betydeligt større. Vi anser ikke opholdet for ferie, det begreb forsvandt ud af vokabulariet, da vi i sin tid trak os tilbage fra arbejdslivet.

 

Dan Turrell sagde,
Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

 

Det er en stor lykke, at opholdet på Colle i alle de mange år, hver eneste gang har givet så mange glæder, nogle kendte, andre overraskende. Glæden ved at blive genkendt, når vi kommer, hilst velkommen i de små byer vi færdes i, snakke om vin og vejr … glæden over at blive budt inden for med stor hjertelighed, når vi besøger vinbønderne, og glæden ved bare at lukke døren for natten og lade mørket falde på, sikre på, at de gamle mure, plus den store hund nok skal holde alt ondt ude. Colles kerne er fra 1200 tallet, og herfra er nyere bygninger groet frem, som det er skik i Toscana, indtil bygningerne bliver et virvar af døre og trapper og indre gårde.

 

Det blev også en god arbejdsmåned i år i lighed med sidste år, hvor jeg sad og skrev om Færøerne til bogen, Doras datter, der udkom i maj. Dette år befandt sig mig i Berlin ved naziregimets overtagelse af magten 1933. Jeg skriver om en jødisk sangerinde, der blev fordrevet, og prøver at følge hendes skæbne så vidt det lader sig gøre.
I lighed med de sidste år, når der skal siges farvel til Guilio og Antoinetta, ægteparret, der har boet på gården lige så længe, vi er kommet der, siger vi, ”vi ses næste år.” Og med små forsigtige smil, tilføjer vi, ” hvis Gud vil.” Ingen af os er helt unge mere.
Så det er blevet en lille besværgelse at sige til hinanden: Ci vediamo l´anno prossimo. Se Dio voglia.

 

                                                    ♥

Min hjemmeside fra 2004 - 2018 kan du finde her:

Besøg også min side om tenoren Richard Tauber