April 2008

Ak, så hurtigt en måned går

- Og her sidder jeg uden visioner, uden politiske kommentarer, uden at have forholdt mig til ret meget andet end hosten, sengen, influenzaen, og at den skulle holde op.

Det sneede, da jeg måtte erkende at influenzaslaget var tabt, og mens jeg lå i seng, fortalte alle medier, at der måske også blev snestorm. Den gik hen over hovedet på mig. Til gengæld fik jeg genlæst tre bøger, Aage Henriksens livstestamente, Peter Høeghs Kvinden og Aben (som vinder ved tredje gennemlæsning), og en bog af en spanier, hvis navn jeg ikke kan huske, men som ved noget om kastratsangere og borgerkrigen i Spanien.

Og nu ligger april ganske ung foran mig, med italiensk lektioner, den daglige skrivning, den daglige ridetur, og forberedelse til månedens foredrag.

Ved min venstre hånd på skrivebordet ligger altid "min" digtsamling. Foreløbig en samling løse blade, der ofte kasseres eller skrives om.
Et af digtene har overlevet alle mine anslag og står, som jeg oprindeligt skrev det. Men det er også en kærlighedserklæring, og sådanne bør ikke udskiftes, men vare.

                                    

                  Du kommer mod mig

                  Du
                  kommer mod mig
                  og
                  tiden løber baglæns.

                  Din
                  gang er spændstigt let,
                  på dine skuldre
                  sidder
                  vore drenge
                  og åbner sig for verden.

                  Nu
                  følges du med
                  unge mænd.
                  Den
                  ene bærer på sin skulder
                  et barn, der åbner sig for verden.

                  Så
                  render tiden
                  hen til mig,
                  med
                  dig.

                  Vi
                  mødes i et favntag
                  som dengang
                  vi var unge elskende

                                    




tilbage til arkiv