| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt
Seneste udgivelse, romanen Linedanser. Se mere her.

August 2016

Europas syge

Den russiske zar kaldte engang i 1800 tallet Tyrkiet "Europas syge mand," siden er der gået inflation i benævnelsen, der er brugt i 1970erne om Storbritannien, i 1980erne om Tyskland, i 2000 om Italien. Og sygdommen har spredt sig, så vi i 2016 kan anskue hele Euro området som værende katastrofalt sygt, muligvis døende.
For øjeblikket tales der ikke meget om euroen, og Grækenlands krise er stort set usynlig i medierne. EU kan kun forholde sig til flygtninge/immigranter, og de enkelte medlemslande tvivler på Frau Merkels ord: Wir schaffen das! Samtidigt har England meldt sig ud af fællesskabet, blandt andet fordi man ønsker selv at bestemme antallet af immigranter og frit bevægelige arbejdstagere.

Om det syge Europa kan man læse i en bog af Bernhard Connelly, mangeårig chef for EU kommissionens kontor for pengepolitik. I 1995 udgav han The rotten Heart of Europe efter sin større og større skepsis over for ideen om en fælles valuta. Det kostede ham omgående stillingen. Bogen er genudgivet i 2012 og de færreste suspence romaner vil kunne hævde sig med hensyn til uhygge i forhold til dette værk.
Connelly skriver, at udadtil blev formålet med unionen det ædle, at forhindre fremtidige krige mellem Europas folk. Indadtil og hemmeligt ønskede man et imperium styret af Frankrig og Tyskland, og de Gaulle citeres: Europa er Frankrig og Tyskland. Resten er bare pynten.
Forestillingen var, at Europa skulle være et stort marked med fælles mønt, fri cirkulation af varer og mennesker, styret af en elite, og trods skepsis blandt befolkningerne var samme elite overbevist om, at det ville gå over, når folk indså at nationalstaternes æra var ved at rinde ud.

Jacques Delors var som formand for EU kommissionen fra 1985 til 95 ophavsmand til euroen, og indgik sammen med Helmuth Kohl og Mitterand i den trojka, der arbejdede for en økonomisk monetær union. Delors bad sin stab forud for de afsluttende forhandlinger i Maastricht i 1991 skaffe læsestof om en europæisk kulturel identitet.
Man fandt ingenting.

Connelly hævder, at EU og euroen fra starten var en økonomisk perversitet, der ville skabe lidelse og håbløshed, og hans forudsigelse er ikke blevet modsagt af udviklingen med et stadig større kaos inden for EU. Af gode grunde kunne han ikke have Englands udtrædelse med i sin bog, men han har udtalt til en britisk avis kort før landets EU afstemning, at "hvis ideen om et fælles Europa startede nu, ville vi ikke tilslutte os. Hvorfor skulle vi så blive?"

Flygtninge og immigrantstrømmen tog fart 2015, og EU's håndtering af denne krise er ikke tema i bogen. Jeg kan vel tillade mig at ekstrapolere i forhold til Connelly, og mene, at EU's fortvivlede knæfald for Tyrkiet om at beholde flygtningene hos sig selv, mod penge, og mod især løfter om visumfrihed og senere medlemskab af EU - er kritisable ud over enhver anstændighed.
Det europæiske projekt har lidt et afgørende nederlag og afsløret sin rådvildhed, både hvad pengepolitik og flygtningepolitik angår. Nationalstaterne søger på hver deres måde at overleve presset og de problemer, unionen har skabt.
Der må findes en anden måde at hefte Europas lande sammen uden den kvælende overbygning, kun en relativ snæver elite kæmper for at bevare.
Nationalstaterne overlever, og tak for det. Men stå alene kan man ikke, så et europæisk forpligtende samarbejde må stadig bestå.
Hvilket?
Opgive håbet må aldrig ske.

                                                




Adda Lykkeboe, fotograf Gunnar Lykkeboe



Adda's blog, læs her

Roman undervejs, læs uddrag

Aktuelt, læs mere her

Tidligere Spor, Arkiv